Danmark - Dansk Vores kontor  | Info +45 70252577 | Kontakt

 

Bolig i SpanienTM Danmark byder Velkommen

De spanske Middelhavskyster har i årtier været et yndet feriemål for sol-hungrende danskere, som er faldet for den spanske livsstil og Europas bedste klima. Her er der garanti for masser af sol, azurblåt vand, en betagende og anderledes natur, et spændende køkken samt et venligt og imødekommende folkefærd.

Mange danskere har tillige valgt at købe en bolig i Spanien, og endnu flere går med en drøm herom. Har du denne drøm, står der et professionelt team hos TM Danmark og TM International parat til at hjælpe dig med at finde den rette bolig.
 
TM har været repræsenteret i Danmark siden 2001, og nøgleordene for TM International’s værdier har vi gjort til vore. Vi lægger vægt på klassiske dyder i vort salgsarbejde: ordholdenhed, solid rådgivning, både før, under og efter en handel, og det er os magtpåliggende at yde den bedste service for vore kunder. Personalet i Danmark har gennem årene været stabilt, og vi har været omkring alle aspekter ved et boligkøb i Spanien, så vi føler os godt klædt på til at råde og vejlede på betryggende vis.
 
Beslutningen om at købe en bolig i Spanien træffes af dig. Vores opgave er at bidrage med information, råd og vejledning, så du og din familie bliver i stand til at træffe det rigtige valg.

Bjarne Christiansen
Direktør

Ultimate Web