Danmark - Dansk Vores kontor  | Info +45 70252577 | Kontakt

 

Fordele ved TMDit ferieparadis

Dit ferieparadis 

Den spanske Middelhavskyst
Den spanske Middelhavskyst byder dig velkommen til et ferie-paradis og et fantastisk klima. Takket være det fremragende klima, kan man tage del i områdets utallige udendørs aktiviteter året rundt. TM’s byggerier ligger i regionen Valencia, der med sit centrale udgangspunkt er det ideelle sted at købe en bolig i Spanien. De forskellige, spændende områder med hver deres kendetegn, nyder det fælles privilegium at være afgrænset mod Middelhavets klare vand.
 
Levanten
Den østlige del af Spanien, langs med Middelhavet kaldes også Levanten - betyder ”der hvor solen står op” - og dækker over de to selvstændige regioner: Valencia i nord og Murcia i syd.
Langs hele Levantes kystlinje ligger spændende byer med hver deres historie og charme. Besøg Murcia, Cartagena, Elche, Alicante, Denía og Valencia og gå på opdagelse blandt hyggelige plaza’er og smukke bygninger, og lad dig smitte af den spanske livsstil.
 
TM’s boliger er kendetegnet ved en 1. klasses beliggenhed: tæt ved skønne naturområder som f.eks. bjerge, klitter, naturparker, saltsøer, pinjeskov og nær kystens dejlige strande – og samtidig i nærheden af byens shopping-muligheder og kulturelle tilbud.
 
Desuden vil du i nærheden af alle TM’s byggerier finde marinaer og områder, der indbyder til surfing, sejlsport, dykning – eller en forfriskende svømmetur i det klare vand. Hvis din store passion er golf, findes der mange baner, hvor du kan forbedre dit handicap.  
 
Her kan du nyde din fritid og give sjælen et velfortjent pust.
 
Mallorca
 
Som en perle i Middelhavet ligger Mallorca, den største af de Baleariske øer. Øen har ikke uden grund gennem en lang periode været en populær ferie destination for solhungrende nordboere. De seneste år har øen oplevet en renæssance, og satsningen på kvalitetsturisme er slået igennem. Mallorca er en utroligt varieret ø, og man bliver aldrig færdig med at opdage nye steder. Bjergkæder, Palmas stobyliv og Alcudias uendelige sandstrande er eksempler på denne variation.
 
Om sommeren indbyder solen og strandene til ferie og afslapning, men på alle tidspunkter af året er Mallorca et besøg værd. Havet og bjergene under Middelhavets sol, kunsten, landskabet og den venlige og gæstfrie befolkning byder dig velkommen.
 
Cales de Mallorca  
 
På østkysten finder du et natursmukt område kaldet Cales de Mallorca, og her ligger TM’s boliger. De dekorative klipper, brydes af cala’er - små bugte med strande og turkis blåt hav, der sammen med grønne bjerge danner kulissen for en TM bolig på Mallorca.
 
Cales de Mallorca byder desuden på to marinaer i de charmerende, postkort-smukke havnebyer Porto Cristo og Porto Colóm. Mallorcas næststørste by, Manacor ligger ligeledes i dette område, ligesom Felantix, der er en autentisk mallorcinsk by med et hyggeligt torve- og caféliv. En af Mallorcas mange, skønne golfbaner er også beliggende i Cales de Mallorca.
 
Kom til Cales de Mallorca og lad dig forføre af områdets skønhed.
 
Ultimate Web